Tre apps til at opleve stjernerne

Vidste I, at der findes en lang række apps, der gør det nemmere og endnu mere fascinerende at gå på jagt efter stjerner? Her er tre, som på hver sin måde hjælper jer til en god oplevelse med himlen.
Nat i naturen

NIGHT SKY

Med denne app kan I finde stjerner, planeter og satellitter lige over jer. Læs mere om alle stjernerne og planeterne. Oplev, hvordan himlen ser ud, hvis I står på månen eller en anden planet. Rejs gennem tiden og se, hvordan himlen så ud engang, og hvordan den vil se ud i fremtiden.

SOL OG MÅNE 3D

Med app’en Sol og måne 3D kan I holde øje med, hvornår sol og måne går op og ned. Tjek solen og månen for flere år siden og flere år frem. App’en viser sol og månens positioner, månefaser, og hvor meget dagen er tiltaget.

NIGHT EYES (IOS) ELLER NIGHT CAMERA (ANDROID)

Der findes flere apps, der kan give jer nattesyn. På den måde kan I nemmere få nogle gode billeder med hjem, og det kan også være en hjælp at se gennem app’en, hvis I ikke har lyst til at tænde for lommelygten.