Ni gode råd til stjerneturen
At betragte den vældige stjernehimmel over os er en af de helt store oplevelser, du kan få ved at være ude om natten.
Ligesom følelsen af at være tæt på naturen forstærkes af nattens lyde, vil du næsten automatisk føle dig meget tæt på naturen, når du kigger op på stjerner og planeter, der breder sig så langt du kan se og befinder sig millioner af kilometer væk.
Med en lille smule forberedelse får du meget mere ud af oplevelsen.
Ti gode råd til en god tur under stjernerne
- Det skal være klart, så tag ud på en aften eller nat, hvor det ikke er overskyet.
- Jo mørkere det er, jo mere kan du se. Sommernætter i Danmark er sjældent helt mørke, så den bedste årstid at se stjerner på, er om vinteren. Det betyder ikke, at du ikke kan se noget om sommeren, men hvis du har mod på at pakke dig godt ind og sætte dig til rette i aften- eller nattemørket om vinteren, vil du næsten altid kunne se mere.
- Mørke kommer også af fraværet af kunstigt lys, altså lys fra gadelygter, bygninger osv. i byerne. Så jo længere du bevæger dig væk fra især de større byer, jo mere kan du se. Nederst på siden her kan du se en oversigt over de mørkeste steder i Danmark.
- En skov er som regel et forholdsvist mørkt sted, men begrænser i sagens natur udsynet, så det bedste sted at kigge på stjerner er i åbent land eller ved havet, hvor der ikke er noget i horisonten til at spærre dit udsyn til himlen.
- Slå eventuelt op i en almanak, inden du drager afsted, så du blandt andet ved, hvornår månen står op og hvilken fase den er i. Måneskin ødelægger nemlig muligheden for at se de mere svage ting på himlen. Almanakker findes også online.
- Tag kikkerter og/eller teleskoper med, så du kan se tingene på himlen tydeligere. Jo mere lysfølsom den er, jo bedre. Og kan selvfølgelig også bruges til at nærstudere månen, hvis du er ude på en aften, hvor den lyser klart.
- At kigge på stjerner er en stillesiddende aktivitet, så tag varmt tøj på eller med, samt noget at sidde på og eventuelt kaffe eller kakao.
- Dine øjne er ikke vant til at se i mørke, så det vil tage dig 15-20 minutter at få fuldt nattesyn. Lad derfor være med at tænde en lommelygte på fuld styrke, hvis du har brug for at se din kaffekop eller hvor du går - brug i stedet en lygte med rødt lys.
- Læs eventuelt op på de sagn, der knytter sig til mange af stjernebillederne. Det kan gøre oplevelsen langt mere levende, og der er nok at tage fat på, for der knytter sig mange sagn til stjernetegnene, som er flere tusinde år gamle og opfundet af grækerne, der var meget langt fremme i forhold til astrologi. Nogle af dem har navne efter det, de ligner, men de fleste stjernebilleder repræsenterer guder eller helte fra mytologien.
Hvad stjernerne fortæller
Eksempelvis er Mælkevejen ifølge sagnet opstået på baggrund af halvguden Herakles, hvis mor blev besvangret af guden Zeus. Som spæd blev Herakles bragt til Olympen, gudernes bjerg, hvor han drak mælk af den sovende gudinde Heras bryst for at få jordiske kræfter, men bed hende en dag så hårdt i brystet, at hun smed ham fra sig i raseri. Ifølge grækernes mytologi opstod Mælkevejen af den mælk, der sprøjtede fra hendes bryst.
Sagnet om Orion er lige så fascinerende, og en af de mere populære versioner (for der er mange) lyder sådan:
Orion, som var søn af havguden Poseidon, blev opdraget af jagtens gudinde Artemis til at blive en vældig jæger. Han jagede sammen med sine to hunde efter harer og møder på et tidspunkt en skorpion, som han betragter som en let sag at slå ihjel. Men hans hybris bliver besvaret med et stik fra Skorpionens brod, som ender med Orions død. For at mindes ham og Skorpionen bliver de begge placeret på himlen, dog i hver sin side, så når Orion forsvinder fra himlen dukker Skorpionen op (på sommerhimlen) og vice-versa.
En anden version er, at Orion havde held i både jagt og kærlighed og var far til 50 sønner, og at Artemis dræbte ham med sine pile i jalousi over hans forhold til Eos (morgenrøden).
De tre stjerner midt i billedet af Orion er hans bælte, og følger du bæltet, kan du (måske) se en lille svag stribe af stjerner, som danner Orions sværd. Det er her, du finder den majestætiske Orion-tåge - den stjernetåge, som er tættest på os og det mest fotograferede rum-objekt overhovedet.
Du kan læse mere om sagnene i bl.a. bogen “Stjernerne fortæller”.
